• nyyyyy
  • bil1

  • flag
  • flag
  • 3.2
  • bil22
  • mobil1

Tysk- og engelsktalende Executive Assistant søges til REMONDIS A/S’ bestyrelse og topledelse

Tysk- og engelsktalende Executive Assistant søges til REMONDIS A/S’ bestyrelse og topledelse

Har du et fremragende sprogøre og en velformulerende kommunikationsstil? Arbejder du samtidig struktureret og analytisk med dine opgaver? Så har vi måske en stilling til dig!

REMONDIS A/S er en international virksomhed, og du bliver derfor en del af en spændende organisation med forskellige kulturer. Herudover får du daglig arbejdsgang på en innovativ og fremtidsorienteret arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens. Vi har travlt og mangler et par ekstra hænder og en skarp hjerne til at assistere vores bestyrelse og topledelse.

Dine opgaver:
- Undersøge og udføre analyser af den danske genbrugs- og affaldsindustri og dens aktører
- Udarbejde udkast til papirer, præsentationer og godkendelsesblanketter baseret på egen opnået viden og dataindsamling
- Tæt rapportering til bestyrelsen og topledelsen
- Støtte bestyrelsen i operationelle og strategiske forhold
- Arbejde selvstændigt på individuelle projekter
- Forberede, deltage og følge op på konferencer og møder

Vi søger dig, der er/har:
- En cand.merc. eller end cand.polit. med gode resultater
- 1-2 års erhvervserfaring (inkl. praktikperioder og studenterjobs)
- Flydende niveau i dansk, engelsk og tysk (dette er et krav)

Derudover er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt, struktureret og kan bevare overblik over deadlines og opgaver, da du får en vigtig rolle som højre hånd til vores topledelse og bestyrelse. Det falder dig naturligt at arbejde grundigt og nysgerrigt med research og dataindsamling ligesom du formår at skabe overblik over det indsamlede materiale.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsordning og feriefridage, samt en personaleforening med diverse årlige arrangementer.

Vil du med på holdet?
Stillingen er på fuldtid, og du får arbejdsadresse på vores nye og lyse kontorer på hovedkontoret i Brøndby. Tiltrædelse ønskes snares muligt, og vi holder samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter allerede i dag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med teksten ”Executive Assistant – Brøndby” i emnefeltet. Bemærk, at ansøgning og CV skal være skrevet på engelsk for at komme i betragtning til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

REMONDIS er en stor international virksomhed, som på verdensplan beskæftiger mere end 30.000 mennesker fordelt rundt i verden i mere end 30 lande, og med internationalt hovedkontor i Lünen, Tyskland. Virksomhedens kernekompetence er bæredygtighed, håndtering af affald og genbrug. REMONDIS i Danmark er blandt de største aktører på marked og har flere afdelinger i lande. Størstedelen af bilerne og de ansatte beskæftiger sig med håndtering af indsamlingsordninger, både for private og offentlige kunder.
REMONDIS’ mål er en fortsat udvikling af teknik, ny viden, engagerede medarbejdere, samt at kunne yde den service vores nuværende og nye kunder efterspørger nu - og i fremtiden.

Februar 2019

Skriv til vores konsulent

Læs mere

REMONDIS A/S' certificeringer

Læs mere

Er du vores nye medarbejder?

Læs mere

Bestil tømning online

Læs mere
HAR DU SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR HJÆLP?