• nyyyyy
  • flag
  • bil1

  • flag
  • 3.2
  • bil22
  • mobil1

Leveringsbestemmelser ved køb af REMONDIS A/S' Easybag

Generelle bestemmelser

  • REMONDIS A/S ser en tom EASY-bag til levering og en fyldt EASY-bag (nævnes som EB) til afhentning som to forskellige produkter, der skal håndteres derefter.

Information og kundeservice

  • For yderligere oplysninger, henvises der primært til hjemmesiden www.remondis.dk
  • Telefonisk henvendelse i tidsrummet: man-fre: 6:00-16:00
  • Kontaktoplysninger kan findes på vores hjemmeside.

Håndtering af personfølsomme oplysninger

  • REMONDIS A/S garanterer, at der ikke bliver lagret personfølsomme oplysninger. Vi gemmer oplysninger omkring afhentningssted, navn på kunde, samt kontaktoplysninger i form af e-mail og telefonnummer.
  • REMONDIS A/S garanterer at gemme disse oplysninger forsvarligt, så de ikke kan bruges utilsigtet af tredjepart.

Betaling

  • REMONDIS A/S har etableret samarbejde med en betalingsgateway, og garanterer at alle transaktioner bliver behandlet med den nødvendige sikkerhed. For mere information omkring vores valg af betalingsgateway, tjek da deres hjemmeside: www.epay.dk.
  • Som privatkunde og bruger af EB, er den eneste betalingsform på hjemmesiden, lige pt. Dankort.
  • Det er ikke muligt at bestille en EASY-bag uden at have forhåndsbetalt for produktet.
  • Man kan som erhvervskunde vælge at betale via faktura, efter de gældende betalingsbetingelser for erhvervskunder. Kontakt vores salgsafdeling for mere information på telefon: 43631828

Tvister

  • Tvister og uenigheder afgøres i Københavns Byret

Handelsbestemmelser ved køb af tom EASY-bag

Priser

  • Tjek REMONDIS A/S' hjemmeside for opdaterede priser. Prisen for levering, samt prisen for en EASY-bag er fast. Der tages forbehold for trykfejl i reklamer eller andre medier, som markedsfører dette produkt. Det er de oplyste priser på hjemmesiden, der er gældende.

Levering

  • Er den bestilte EB ikke leveret inden for den angivne leveringsfrist, kan den betragtes som ikke leveret – og du bedes derfor rette henvendelse til REMONDIS A/S, som vil rette op på fejlen.
  • REMONDIS A/S leverer en tom EB på den adresse, kunden har opgivet. Vi sætter den som udgangspunkt ved hoveddøren eller ved siden af modtagerens skraldsspand.

Leveringsfrister

  • Leveres inden for 3 arbejdsdage. REMONDIS A/S er ikke ansvarlig for oplysning omkring levering til kunden, og hvis den ikke leveres inden for den givne frist bedes kunden rette telefonisk henvendelse til REMONDIS A/S.

Returnering

  • Ved køb af tom EB har kunden 14 dages fortrydelsesret. Man har selv pligt til at returnere den tomme EASY-bag til REMONDIS A/S' adresse i Brøndby.
  • REMONDIS A/S vil derefter tilbageføre kundens betalte beløb for EASY-bag'en (købspris samt eventuelle forsendelsesomkostninger).
  • REMONDIS A/S krediterer ikke kundens omkostninger forbundet med returneringen af EB.

Handelsbestemmelser ved køb af fyldt EASY-bag

Priser

  • Tjek REMONDIS A/S' hjemmeside for opdaterede priser. Prisen for afhentning af en EASY-bag er fast. Der tages forbehold for trykfejl i reklamer eller andre medier som markedsfører dette produkt. Det er de oplyste priser på hjemmesiden, der er gældende.

Afhentning

  • REMONDIS A/S sætter lovgivning før kundeservice, og derfor har man som kunde pligt til at sikre sig, at der ikke er indkørselsforbud for lastbiler med tilladt totalvægt på op til 26 tons.
  • Jf. Ovenstående skal vejen ligeledes være min. 3 meter bred og have en frihøjde på 4.75 meter.
  • En fyldt EB må maks placeres 6-7 meter fra en mulig holdeplads. Dette er på grund af kranbilens lasteevne og rækkevidde.
  • Der kan lokalt gælde særlige regler omkring placering af EB på offentlige og private veje. Kunden er ansvarlig for at kontrollere lokalbestemmelserne inden placering.
  • Det er kundens ansvar, at EB ikke overfyldes. Da sikkerhed er en topprioritet kan REMONDIS A/S nægte at medtage en overfyldt EB såfremt vi ikke kan håndtere den forsvarligt.
  • REMONDIS A/S medtager kun det bestilte antal sække, øges antallet inden afhentning, kontakt da REMONDIS A/S så de to ordrer kan kombineres.
  • Det tidsrum som REMONDIS A/S opererer i er primært fra kl. 6.00 til kl. 18.00, og det er i det tidsrum vi kommer og afhenter en fyldt EB.

Fortrydelsesret

  • Efter levering af en tom EASY-bag opfatter REMONDIS A/S den som kundens ejendom – og derfor som kundens ansvar at få den fjernet. REMONDIS A/S fraskriver sig derfor et hvert ansvar for at få fjernet fyldte EASY-bags. Skulle en kunde fortryde brugen af EASY-bags står bortskaffelse derfor for brugerens egen regning – ikke REMONDIS A/S.

Annullering

  • Man kan annullere en afgiven ordre indtil dagen inden afhentning.
  • Er kundens bestillng disponeret til afhentning, kan afhentning annulleres, men kunden skal betale det fulde beløb.
  • Er afhentning endnu ikke disponeret, kan man afbestille for et administrationsgebyr på kr. 250,-
  • Hvis det ved REMONDIS A/S' ankomst til standpladsen konstateres, at EB ikke kan medtages på grund af lokale forhold såsom vejarbejde, lovgivning, vejens stand eller vejens brug, vil REMONDIS A/S betragte dette som en forgæves kørsel og annullere ordren. Kunden er derfor ansvarlig for selv at bestille en ny afhentning, når forholdene er udbedret.

Afhentningsfrist

  • Er afhentning ikke udført inden for 5 arbejdsdage efter bestilling, må bestillingen betragtes som ikke udført – og som kunde bedes man rette henvendelse til REMONDIS A/S for at få fejlen rettet.

Sortering

  • Som bruger af EB har man pligt til at overholde de regler, der bliver oplyst omkring sortering af affald. REMONDIS A/S kører de fyldte EB til sortering på et miljørigtigt sorteringsanlæg.
  • Der er særskilte regler for enkelte affaldstyper, og derfor skal man være opmærksom på, at der ikke kommer følgende affaldstyper i EB:
    - Asbest
    - Kemikalier
    - Lyskilder
    - Elektronik affald
    - Rent Jord 
  • Fejlsorterer man, vil man blive opkrævet et ekstra gebyr for fejlsortering, se gældende priser på vores hjemmeside.

Skriv til vores konsulent

Læs mere

REMONDIS A/S' certificeringer

Læs mere

Er du vores nye medarbejder?

Læs mere

Bestil tømning online

Læs mere
HAR DU SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR HJÆLP?