• mlarsen 5
  • mlarsen 3
  • mlarsen 2
  • mlarsen 1
  • mlarsen 4
  • mlarsen 3mobile
  • mlarsen 2mobile
  • mlarsen 1 mobile
  • mlarsen 5mobile
  • mlarsen 4mobile

Selvkørende profil søges til controllerstilling

M. Larsen Vognmandsfirma A/S er i rivende udvikling og det kan mærkes på de mange spændende opgaver i vores økonomiafdeling i Brøndby. Vi holder til stadighed øje med at vores affaldshåndtering er lønsom – og søger en controller, der vil være med!

Vi er netop flyttet til nye lyse lokaler på Abildager i Brøndby. Her bliver du en del af et velfungerende team. Du refererer til økonomichefen og din primære opgave bliver at skabe og formidle overblik og transparens i tal. Der er tale om en stilling med en høj grad af frihed under ansvar - der er rig mulighed for at sætte eget præg på udvikling og procedurer. Du kan se frem til en travl, spændende hverdag, med en stor kontaktflade og opgaver, der bl.a. omfatter:

·         Ansvar for virksomhedens afdelingsregnskaber og opfølgning på KPI’er
·         Aktiv deltagelse i månedsafslutninger
·         Proaktiv sparringspartner for afdelingsledere og øvrig ledelse
·         Vedligeholdelse, udvikling, optimering og kvalitetssikring af processer
·         Deltagelse i årsafslutning og klargøring af materiale til revisor
·         Udarbejdelse af analyser, beregninger og præsentationer
·         Diverse projekter og ad hoc opgaver

Om dig:
Du har en relevant videregående uddannelse, Cand. Merc. /HD eller tilsvarende og erfaring med lignende opgaver eller også er du nyuddannet med ønske om en stejl læringskurve. Det er et krav, at du er stærk i Excel.

Som person er du opsøgende og udadvendt, du trives med fordybelse, handler selvstændigt og er god til at kommunikere.  Du har en god forretningsforståelse og er hurtig til at sætte dig ind i nye problematikker. Du er teamplayer og trives i en organisation med en flad struktur og hurtige beslutningsgange. Din arbejdsstil er kendetegnet ved stort engagement og sans for detaljen.

M. Larsen tilbyder:
Du tilbydes et selvstændigt job, med mulighed for at udvikle og præge egen hverdag. Vi har en fri og uformel omgangstone. Vi vægter god trivsel og har foruden sundhedsforsikring, feriefridage og en personaleforening, der står for fællesaktiviteter i årets løb.

Interesseret?
Så send din ansøgning og CV via jobindex på linket her senest den 20. november – vi indkalder løbende til samtaler, med henblik på tiltrædelse den 1. januar 2018.

Ved spørgsmål til stillingen kan økonomichef Sune Hermansen kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 43 48 92 66 

Du kan læse mere om M. Larsen Vognmandsfirma A/S på her.

M. Larsen Vognmandsfirma A/S er blandt landets største transportører og har siden 1947 specialiseret sig især inden for transport og håndtering af alt affald, levering af byggematerialer og kranopgaver. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 700 medarbejdere og vores vognpark består af ca. 365 biler. Virksomheden er miljøcertificeret iflg. ISO 14001, kvalitetscertificeret iflg. ISO 9001 samt arbejdsmiljøcertificeret iflg. OHSAS 18001. Virksomhedens mål er en fortsat udvikling af teknik, ny viden, engagerede medarbejdere og at kunne yde den service vore nuværende og nye kunder efterspørger nu og i fremtiden. 

·         

Skriv til vores konsulent

Læs mere

M. Larsen certificeringer

Læs mere

Er du vores nye medarbejder?

Læs mere

Bestil tømning online

Læs mere
HAR DU SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR HJÆLP?